Hanne Harmsen

Synstolkning: Hej, jeg hedder Hanne Harmsen, og jeg er vicedirektør på Københavns Universitet, og der er jeg vicedirektør for uddannelse. Og jeg arbejder med uddannelse på tværs af hele universitetet, arbejder med at lave nogle gode uddannelser for de studerende og få dem til at blive mere internationale. Jeg har ikke selv været ude at rejse som en del af mit studie – der fik jeg nogle børn i stedet for – men jeg har både inden mit studie været et år i Italien, og efter, mens jeg var Ph.d. studerende og senere, har jeg været ude at arbejde både i Østrig og i Italien og en kort periode i Australien. Man skal ud at rejse for at finde ud af hvad man skal hjem og gøre anderledes, hvad har jeg lært af det, hvad har jeg lyst til at bringe med hjem? Og det er ligegyldigt om man er i Østrig hvor tingene kører på én måde, eller man tager til Italien hvor alting er kaos, eller man tager til Australien hvor alle er enormt gæstfri og søde – så får man nogle gode ideer, som man kan tage med hjem og tænke: Det vil jeg lige være lidt mere af, når jeg kommer hjem. Sådan helt overordnet, så er Danmark bare et lillebitte land, og vi lever i en enormt international verden, og jeg tror at det bedste råd, man kan give alle unge danskere, er: Sørg for at leve i verden og ikke kun i Danmark – det er sjovere, og det er superrelevant i forhold til ligegyldigt hvad man kommer til at beskæftige sig med. Selvom et universitet måske ikke ligger på top 50-listen, så kan det godt være et rigtig godt sted. Og det kan helt sikkert være et sted, hvor man får mange oplevelser og mange personlige ting, og et super netværk ud af at være der. Jeg har bare aldrig hørt nogen sige: Nej, hvor jeg fortryder at jeg var ude at rejse under mit studie. Det kan være, at du allerede har tænkt over, at du vil ud at rejse, og så begynder man at spørge nogen, og så virker det utroligt besværligt. Og man kan ikke finde ud af: Hvem skal man snakke med, hvordan kommer man videre, og hvad hvis jeg gerne vil til det her universitet eller det her land? Så skal man bare sige: Jeg vil af sted, og så blive ved med at prøve indtil det kan lade sig gøre. Fordi der er faktisk rigtig gode muligheder for at komme af sted. Måske er der nogle der tænker, at det der med at læse i udlandet, det er sådan noget med at man skal have noget fint ind på sit CV, og det er noget jeg skal bruge karrieremæssigt. Men jeg synes at det er utroligt vigtigt, at man ser på det som en mulighed også for at blive et større menneske, et andet menneske, et menneske som er mere internationalt og hvor man har lært så mange ting om sig selv, fordi man har været ude et sted. Så jeg vil bare sige: Grib muligheden, grib chancen, og hvis det er helt frygteligt, så er det jo bare at tage en flyver hjem igen – værre er det jo ikke.