Andreas

Synstolkning: Hvis man på nogen måde har svært ved at få adgang til det, man gerne vil studere i Danmark – eksempelvis på grund af en for høj adgangskvotient – så kan man vende sig mod de skandinaviske lande. Jeg har det sidste år studeret på Roskilde Universitet, Hum-Bas + Journalistik, men skal begynde på Litterær Gestaltning på Göteborgs Universitet, som er en pendant til Den Danske Forfatterskole. Sidste år søgte jeg ind på Forfatterskolen i København og Journalistik på Roskilde Universitet. Jeg kom ikke ind på Forfatterskolen, men kom ind på Roskilde Universitet. En af mine venner, som selv gik på Forfatterskolen i København foreslog mig at søge ind på Litterær Gestaltning i Göteborg. Jeg har været i Göteborg for mange år siden, ”Nordens Paris”, men jeg kendte overhovedet ikke byen. Alligevel valgte jeg at sende en lang ansøgning af sted og blev så ringet op - da jeg havde planlagt praktik på mit andet studie – om at jeg var kommet ind. Det var en svær beslutning at sige farvel til Roskilde. Det er et af de højeste snit at komme ind på i år – 10,9. Sidste år var det 10,5. Så i år ville jeg ikke have kunnet komme ind på den uddannelse med mit snit, siden snittet er steget yderligere, og jeg ikke kan gange med mit snit. Så på den måde har der været et stort afkald forbundet med det. Men jeg har haft en ambition om at ville skrive; det var ambitionen på Roskilde Universitet og det er ambitionen nu. Og det er en ambition, jeg forfølger bedre i Göteborg i forhold til mine egne krav. Der er en vis prestige forbundet med en skole som den i Göteborg, men der er ikke et bestemt job forbundet med den! Der er ikke nødvendigvis nogen titel, andet end at man har deltaget i denne kursusbeskrivelse, og at det ifølge en bred definition gør en i stand til at skrive nogle udmærkede bøger! Fra Roskilde Universitet ville jeg komme ud med en titel som cand.mag i Kommunikation og Journalistik. Lige så vel som sproget i et fremmed land kan være en barriere, noget man skal overkomme, lige så vel kan det være en motivationsfaktor for at stramme sig særligt an for at forstå. Altså hvis man læser en tekst på dansk i et fag som Historie eller Kommunikation, vil typisk være et par ord som man ikke forstår fuldt ud, som man vælger at springe over, fordi man behersker tungemålet. Men hvis man sidder med en ordbog og et leksikon eller betydningsordbog i øvrigt, og konsulterer den, jamen så vil man få en helt anden forståelse også for hvad personen måske selv har tænkt, da vedkommende har skrevet teksten. Vi læser jo både professorernes tekster og international litteratur – og ja så hinandens tekster. Og der er jo både norsk, svensk og dansk. Jeg tænker ikke på det som en barriere, men som en chance for at sætte mig utrolig godt ind i de andres tekster, og være klar over hvert enkelt lille ords mange mulige betydninger, og i øvrigt lære svensk, norsk og nynorsk. Det er jo altså enormt fedt at kunne tale de nordiske mål.